OM MIG

MISSION

Mit navn er Barbara Køgs Andersen.

Jeg arbejder som mentor, coach og underviser. Jeg brænder for at hjælpe dig, der tidligere har været ramt af stress, med at undgå at ryge ned i gryden igen.

Min mission er at vise andre, at JA! – det kan lade sig gøre at lægge stressen bag sig, selvom man er ambitiøs og gerne vil fortsætte sin karriere.

At have et spændende og tilfredsstillende arbejdsliv behøver ikke at være det samme som lange aftener foran den bærbare og ondt i maven over, at man ikke kan følge med. JA, det kan lade sig gøre i dagens Danmark at gå på arbejde med glæde – og gå hjem igen med ro i maven.

Faktisk er det den eneste holdbare måde at have en karriere på! Og det er det, jeg hjælper dig med at opnå.


Tel: +45 41 58 73 77
Email: bka@barbarakandersen.com
Skype: barbara.koegs.andersen

OM MIG

Jeg har selv været der.

Jeg har haft et langt arbejdsliv i den offentlige sektor, den private sektor og FN i København. Jeg har selv været syg med stress – og flere gange derefter været på kanten af stress igen. Jeg er af natur både perfektionist, tidsoptimist og har haft svært ved at sige fra, så jeg har om nogen haft brug for at lære nye metoder og nye vaner. Jeg ved, hvor skoen trykker.

Tidligere var arbejdet det første, jeg tænkte på om morgenen, når jeg vågnede. Det jeg tænkte på i brusebadet og i toget. Jeg havde tit svært ved at falde i søvn fordi arbejdsproblemer og ting fra to-do listen, jeg ikke havde nået om dagen, kværnede rundt i hovedet.

I mange år troede jeg ikke rigtig på, at det kunne blive anderledes. Var det ikke bare sådan, at hvis man var et ambitiøst menneske, så skulle man knokle en vis legemsdel ud af bukserne og tilsidesætte sit privatliv for sit arbejde?

Da jeg blev stresssyg, fik jeg nogle sessioner med en stresspsykolog. Hun talte med mig om vigtigheden af at tage pauser og sige fra og mange andre gode og fornuftige ting. Det var bare rigtig svært for mig at ændre den måde, jeg gjorde tingene på, da jeg først var tilbage på arbejde igen.

Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig skulle være syg med stress igen. Men i praksis fortsatte jeg i min gamle stil. For jeg havde i virkeligheden ikke lært, hvordan jeg skulle gøre tingene anderledes. Derfor var der også flere gange, hvor jeg var tæt på kanten af stress igen.

Gennem årene har jeg taget et hav af kurser og uddannelser i NLP, kognitiv coaching, systemisk coaching, enneagrammet kropsterapi, teamledelse, kulturledelse og meget mere. Men det var en uddannelse som mastercoach i personlig effektivitet i 2014, som gav mig den sidste brik til puslespillet. Pludselig forstod jeg, hvad det var, der havde givet mig problemer i alle årene. Og at der var værktøjer, jeg kunne bruge til at hjælpe mig selv. Og når jeg satte dem sammen med alt, hvad jeg ellers havde lært – så virkede det! Og jeg tænkte mange gange: “det her skulle jeg have vidst for længe siden”.

Pludselige havde jeg prioriteringer for, hvad der var vigtigt og mindre vigtigt i mit liv. Jeg havde mål, der var baseret på, hvad der var vigtigt for mig. Og jeg kunne bruge dem til at tage pejling efter. Nogle helt enkle værktøjer forandrede mit fokus. Jeg er blevet meget bedre til at prioritere og foretage alle de små daglige valg, der er nødvendige for at være sikker på, at jeg får gjort de ting, der er vigtigst i både mit privatliv og mit arbejdsliv. Og ikke bruger energi på de ting, der i virkeligheden ikke er vigtige.

Siden 2015 har jeg arbejdet med det, jeg brænder for: at hjælpe stressramte eller stresstruede med at få det overskud og overblik, de har så desperat brug for i et arbejdsliv, hvor bunken af opgaver og krav blot vokser hver dag.

Jeg vil gerne gøre op med det (arbejds)liv, hvor vi hele tiden anstrenger os for at opfylde andres planer og krav – men har tabt vores egne prioriteringer af syne.

UDDANNELSE

MSc i Human Resource Management & Development, Manchester University.

Systemisk Coach Certificering, Rambøll.

Personlig Effektivitets Coach Certificering, Rindbo & Co.

NLP Master Practitioner Certificering, NLP Huset.

Enneagram Practitioner Certificering, NLP Huset.