Er du effektiv med din tid? Tag testen!

Hvordan står det til med din personlige effektivitet? 

  1. Ved du, hvad du bruger din tid på?
  2. Ved du, hvad det er du vil bruge din tid på?

Hvis du kan svare JA til de to spørgsmål, er du formentlig allerede ret effektiv – og godt tilfreds med, hvordan du bruger dit liv. Tillykke med det! 🙂

Tænkte du, at det ville være mere kompliceret? Det er det ikke.

Der er to ting, der kendetegner mennesker, der er effektive med deres tid. De ved, hvad de bruger deres tid på, og de ved, hvad de vil bruge deres tid på.

  1. Ved du, hvad du egentlig bruger din tid på? Sådan time for time – i hverdagen og i weekenden?
  2. Ved du, hvad det er, du vil bruge din tid på? Har du aktivt tænkt over, hvad der er allervigtigst for dig – i forhold til dit arbejde og din fritid?

Nu kan det lyde som om, jeg vil have dig til at skemaføre hver en time af dit liv. Det vil jeg absolut ikke!

På den anden side – hvis dagene har det med at suse forbi, uden at du egentlig kan sige, hvad de er gået med, så kan det være godt i en periode at sætte lidt ekstra spotlys på.

Oplever du tit, at du ikke aner, hvor tiden bliver af?

Så kan det være en fantastisk øjenåbner at lave tidsregistrering i nogle dage. Hvis du har mod på det, vil jeg faktisk anbefale, at du gør det en hel uge – så finder du også ud af, hvad der egentlig sker med dine weekender.

Tag et blankt stykke papir og skriv ned hver time, hvad du laver, fra du står op om morgenen til du går i seng. Både privat og på arbejde.

Pludselig bliver du mere opmærksom på, hvornår du står op og går i seng, hvor lang tid du bruger på morgenmad, tid med familien, motion, transport, arbejdsaktiviteter, frokost, møder, overspringshandlinger, osv. Noget der siger en hel masse om, hvornår du er effektiv – og hvornår du ikke er det…

Det er højst sandsynligt, at du vil få øje på nogle ting, som du ikke var helt opmærksom på. For nogle af mine kunder er denne øvelse en virkelige øjenåbner – og noget der sætter gang i nye mål og vaner.

Prøv det!

Jo før du kommer i gang, jo hurtigere vil du få glæde af din nye viden om dig selv og dine tidsvaner. Det vil helt sikkert hjælpe dig med at forbedre din personlige planlægning og effektivitet!

PS: Vil du gerne have en støttende hånd til at hjælpe dig med at komme ud over rampen, få styr på din tid og få mere overskud og energi? Så er Personlig Effektivitets Coaching måske noget for dig.

Vil du gerne lige møde “giraffen”, før du beslutter dig? Så er du velkommen til en 30-minutters prøvesession. Det er gratis og helt uforpligtende for dig. Skriv til mig på bka@barbarakandersen.com eller ring på 4158 7377.